Legepladsen giver nyt liv på Slotspladsen

Slotspladsen er et eksempel på, hvordan der kan skabes synergi, når investeringerne trækker i samme retning. Den type projekter vil vi gerne have flere af.

Legepladsen

Slotspladsen har i en årrække været et lidt forsømt byrum mellem Østervold og Brødregade. I juni 2018 åbnede en ny midtbylegeplads og samtidig blev Per Nebles kunstværk, Et Randersspil, med de karakteristiske hvide kugler renoveret.

Omkring pladsen var der en række tomme erhvervslokaler, og allerede i april måned åbnede butikken Onkels Legehus i Slotscentret. Omtrent samtidig med åbningen af legepladsen fik Randers en ny isbar, lige som en cafe valgte at dele sit lejemål op i to og give plads til en barnevognsvenlig burgerbar mod Slotspladsen.

Legepladsen er blevet populær hos dagplejere og småbørnsforældre, og den har øget interessen for flere af de andre lejemål i området.